Artikel
Ole B. Jensen forsker i, hvordan mennesket agerer under transport og i byens rum. Han har en bred forankring på universitetet som uddannet sociolog efterfulgt af en ph.d. i planlægning, en doktorgrad i teknologi og et professorat i mobilitet og urban design. Han har altid arbejdet sammen med specialister fra andre fagområder end sit eget − helt i tråd med den forskning, han bedriver
I arbejdssammenhæng har professor Ole B. Jensen med egne ord aldrig været sammen med nogen magen til sig selv. Han har altid været på udebane, og det ser han bestemt ikke som et problem. Tværtimod.
− Det passer godt med den forskning, jeg bedriver. Den består meget i at knytte an til andre discipliner, forklarer han, som i dag er professor på Det Tekniske Fakultet for IT og Design.
Og at udveksle viden og danne netværk med andre fagligheder, det begyndte 55-årige Ole B. Jensen med allerede som studerende.
Som ung, idealistisk studerende − eller nørd, som han selv kalder det – skrev Ole B. Jensen et harmdirrende indlæg til universitetsbladet AUC-nyt om, at det var for dårligt, at der ikke var nok filosofi og videnskabsteori i uddannelserne. Det førte til, at han blev kontaktet af lektor Jens Christensen fra Institut for Planlægning, som var meget enig og foreslog, at de skulle mødes.
Måske var det netværk én af årsagerne til, at han − efter som nyuddannet sociolog at have undervist på Hjørring Pædagogseminarium i halvandet år − blev kontaktet med opfordring om at søge en ph.d.-stilling inden for planlægning. På et helt andet institut – og fakultet − end der, hvor han havde taget sin kandidatgrad.
− Jeg havde fået skabt nogle relationer dér, som gjorde at de vidste, at her var der en nørd, som måske kunne være interessant, siger han.
Han vendte tilbage til universitetet og i dag, 25 år senere, er han stadig ansat på AAU.
Ole B. Jensen forsker i byudvikling og bymæssig mobilitet, dvs. alle former for transportsystemer og steder, hvor folk transporterer sig, som fodgængere, cyklister, bilister etc. Han arbejder ud fra et mål om at forstå rammen af hverdagslivet, som det foregår, mens mennesker er undervejs og i bevægelse.
− For hundrede år siden boede man fx ikke i Hjørring og arbejdede i Aalborg (red.: afstand på 60 km), medmindre man havde en chef, der kunne acceptere, at man først nåede frem om tre dage. Så den måde, vores byer og vores bysamfund og vores verden udvikler sig på, er en funktion af mobiliteten, forklarer han.
Hans forskning går både på det rent funktionelle, fx hvor hurtigt man kan komme frem, og på, hvad det gør ved vores verden og vores måde at opleve verden på.
− Jeg synes, det er fascinerende at prøve at forstå den rammesætning, der finder sted igennem planlægning, teknologiudvikling, design − og selvfølgelig også igennem politik. Som ligesom sætter rammen for, hvad der kan lade sig gøre.
Ole B. Jensen færdiggør i 2021 et forskningsprojekt, hvor han har set på København Lufthavn som en port ind til et globalt rum, hvor man kan bevæge sig rundt. Tidligere har han arbejdet mere underjordisk, kan man vel kalde det, nemlig med metroen i København.
Mobilitet hænger naturligt sammen med Ole B. Jensens andet forskningsområde, byudvikling. Han minder om, at en by ikke blot er en skyline og en masse huse og hårde asfalt-flader. En by er konstant i bevægelse.
− En by, som ikke er i bevægelse for varer og tjenester og strøm og vand og kloak og alt muligt ind og ud − mennesker, information, data − den er jo død. Så derfor opfatter jeg den forskning, jeg laver omkring mobilitet, som by-forskning. Men det er klart, når man så zoomer ind på byen, så er det jo livet mellem husene, altså de pladser og de rum, som vi er i, eller som vi får lov at være i, der er vigtige, siger han.
Han peger på, at der findes mange forskellige måder at indrette byrum på. For eksempel offentlige områder, hvor eneste mulighed for at sidde ned, er på en café, hvor det billigste er en kaffe til 70 kroner.
− Det vil sige, hvis du ingen penge har, så kan du faktisk ikke være med i festen. Så bare det, om der er nogen steder, hvor man kan sidde i det offentlige rum, uden det skal koste noget, det er en lille ting at tænke over, siger han.
Spørgsmålet fører naturligt over i Ole B. Jensens seneste forskningsprojekt med den dystre, men også rammende betegnelse Dark Design.
Ole B. Jensen og en gruppe kolleger tog i januar måned fat på at belyse spørgsmålet: Hvordan tager byrummene imod de allersvageste i samfundet?
Eller man skulle nok snarere sige ”tager ikke imod”. Ole B. Jensen peger på en række forhold, hvor design bruges til at afvise bestemte grupper mennesker fra byrummet: skråtstillede bænke, bænke opdelt ved hjælp af jernbøjler, skråtstillede varmeriste, pigge og indhegninger. Alt sammen for at holde gadens hjemløse væk fra steder, hvor de ellers kunne hvile sig eller sove.
Det relationsskabende er noget, Ole B. Jensen har bragt med sig hele vejen i sin karriere. Han har blandt andet arbejdet sammen med landinspektører, dataloger, arkitekter og designere. Fra sociologkolleger har han mødt mange fordomme om, hvordan det må være at arbejde sammen med forskere, der kommer fra en helt andet akademisk baggrund, men selv har han altid set det som et plus.
− Det kan godt være, at man tænker: ”Hvordan får vi det til at passe sammen? Og hvordan får vi nu fundet ud af det?” Jeg håber, at det gælder alle universiteter, men det gælder i hvert fald på Aalborg Universitet, at der er en nysgerrighed, og der er en respekt for det, man kommer med og har forstand på. Jeg har aldrig oplevet, at nogen har sagt til mig ”Det er ikke interessant”. De siger snarere ”Det er faktisk relevant, men hvordan får vi det ind i vores optik”, fortæller han.
Noget af det Ole B. Jensen sætter stor pris på ved Aalborg Universitet benævner han som ”den der blanding af noget højt til loftet og noget fandenivoldskhed. Og så entreprenørskab.”
− Hvis du har en ide, så har jeg aldrig oplevet, at man ikke kan få lov til at løbe med den. Det kan godt være i starten, hvis de synes, at man løber i den gale retning, men der skal jo også være noget ledelse i butikken. Men det her med at man kan udvikle ideer, og man kan give den gas, det kan jeg godt lide.
Da han kom ind i faggruppen for fysisk planlægning, var det første han fik at vide: ”Velkommen til Ole. Her på stedet skaber vi vores eget job”.
Ole B. Jensen har flere gange været udnævnt til årets underviser, og netop det med at proppe ny viden ind i hovedet på de studerende, er noget af det, han elsker ved sit job:
Ole B. Jensen har igennem længere tid haft et godt samarbejde med instituttets medietek-folk om kameraer og eye-trackere. Noget af det næste, han kunne tænke sig at tage fat i, er sensorteknologier og scannere, som kigger ind i mennesket og kan bidrage til at forstå, hvad der foregår i kroppen.
− Hvis jeg kan få noget strøm på alt det og lægge det ved siden af det, vi arbejder med i forvejen, så er det jo en måde at blive klogere på.
Selvom Ole B. Jensen brænder for sit job, er han meget opmærksom på at dyrke andre sider af livet og minder ofte sine især yngre kolleger om at huske at holde fri. Hans egen fritid bruger han i en treenighed mellem familie, musik – og lidt sport.
− Det, jeg har gjort i længst tid – bortset fra at trække vejret – det er at spille guitar. Musikken er et særligt sted for mig, som jeg bruger til at koble af. Hvis jeg kunne holde mig fit og rask uden at løbe en meter, så spillede jeg bare guitar, men det har jeg fundet ud af, at det kan man ikke, så jeg er nødt til at gøre begge dele. Men der er ingen tvivl om prioriteten, siger han.