Spring til indhold
ForsideForskningForskningsgrupper

Forskningsgruppe

Media innovation & game research (ME-GA)

Vi forsker i innovative medieoplevelser og serious gaming for at understøtte indlæring og kommunikation. Hvordan kan man engagere brugere, studerende og spillere ved at designe, udvikle og evaluere transformative, interaktive historier, storyworlds og motiverende læringsmiljøer. Vi arbejder også med virtuel produktion og real-time værktøjer til film og TV.

Forskningsgruppe

Media innovation & game research (ME-GA)

Vi forsker i innovative medieoplevelser og serious gaming for at understøtte indlæring og kommunikation. Hvordan kan man engagere brugere, studerende og spillere ved at designe, udvikle og evaluere transformative, interaktive historier, storyworlds og motiverende læringsmiljøer. Vi arbejder også med virtuel produktion og real-time værktøjer til film og TV.

Forskning

Forskningsområder 

Forskningen kombinerer evalueringsmetoder med state of the art gaming- og medieteknologier for at løse udfordringer som eksempelvis:

  • Hvordan evaluerer man engagementet hos brugere, spillere og studerende?
  • Hvordan kan interesse for spildesign og-udvikling bruges til at motivere studerende til at opnå tekniske færdigheder såsom programmering?
  • Hvordan kan interaktive story-worlds til undervisning gøres mere engagerende ved at tilpasse narrativet til brugeren i real-time?
  • Hvordan kan real-time visuelle værktøjer bruges i film-, animation-, tv- og spil industrien for at gøre (virtuelle) produktioner mere effektive og kreative?

Resultater 

Forskningsgruppen bruger deres viden til at udvikle metoder til at skabe innovative læringsmiljøer med den nyeste teknologi. Resultaterne kan bruges til at designe mere engagerende læringsoplevelser. Forskningen viser, at digital spiludvikling kan udnyttes som en værdifuld motivationsfaktor for indlæring af tekniske færdigheder såsom programmering i skolen.

Der arbejdes også med at gøre produktioner mere effektive indenfor eksempelvis animation af undervisingsmaterialer ved brug af real-time teknologi. Forskningsgruppen arbejder med AI som en “enabling” teknologi, der bl.a. gør det muligt at skabe mere effektive produktions-pipelines til VFX og medieproduktioner som fx animation til læring.

thumbnail

MeCIS Group | Media Innovation & Game Research (Me-Ga) - AAU

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

MeCIS Group | Media Innovation & Game Research (Me-Ga) - AAU

Uddannelse

Studierelateret aktivitet 

Forskningsgruppen underviser i programmering, evalueringsmetoder, AI, spilteori, -design og -udvikling, animations- og kortfilmsproduktion. De vejleder forskellige projekter såsom formålsbestemte spil, interaktive storyworlds, Procedural Content Generation og real-time grafik. Forskningsgruppen afholder ligeledes PhD-forløb i avancerede evalueringsmetoder.

Samarbejde 

Forskningens målgruppe

Forskningen er særlig interessant for undervisere, studerende, spilforskere- og udviklere, såvel som film-, TV- og animations -instruktører og producere.

Eksterne partnere 

Undervisningsinstitutioner og skoler, spil-, film-, TV- og animationsfirmaer, museer og læringsorganisationer. Vi samarbejder eksempelvis med Samsung, Unity, Rokoko, Danmarks Radio, Tycho Brahe Planetariet, Region Sjælland, Nordisk Film, Vision Denmark mfl. Hos gruppen finder du også Samsung Media Innovation Lab for Education (SMILE) og Center for Applied Game Research’s Game Lab (CEAGAR).

Nøgleprojekter

VIZARTS

Projektet “VIsualiZations and Adaptive Real-Time Storytelling” er målrettet forskere i medieteknologi, filmskabere og teknikspcialister, som sammen udforsker fremtiden indenfor real-time filmskabelse, virtuel produktion og interaktiv historiefortælling. Støttet af Nordisk Film Fonden.

Styrkelse af robusthed og mental sundhed hos gymnasieelever

For at hjælpe studerende ved HTX med at fastholde motivationen og fortsætte studierne, forsker vi i deres engagement og designer aktiviteter, der har til formål at øge deres trivsel. Støttet af Region Sjælland.

Eldorado

Forebyggelse af fejlernæring og forbedret livskvalitet for ældre i eget hjem ved hjælp af mixed reality. Støttet af Innovationsfonden

kontakt

oplysninger
Henrik Schønau-Fog, lektor
hsf@create.aau.dk
Thomas Bjørner, lektor
tbj@create.aau.dk
laboratorie, to personer i hvide kitler

Læs om flere forskningsgrupper

På fakultetet har vi mere end 30 forskningsgrupper og -sektioner med internationalt anerkendte forskere, som arbejder inden for områderne: planlægning, digitalisering, autonome systemer, kommunikation og human touch.

laboratorie, to personer i hvide kitler
Læs mere her