Forskningsgruppe
Lysdesign

Forskningsgruppe
Lysdesign

Forskning
Forskningsområder
Forskningsgruppen for lysdesign arbejder med at udvikle og implementere viden om dynamisk lysdesign indenfor sundhedspleje, skoler, kontorer og urbane miljøer.
Der ser på, hvordan dynamisk lys kan:
- stimulere vores biologiske ur
- understøtte personalet i sundhedsfaglige miljøer
- være et redskab, som lærere kan bruge til at “sætte scenen” i klasseværelset
- komplimentere dagslys ved at justere i forhold til himmeltyper
- understøtte ventesituationer i forbindelse med offentlig transport i
byerne - påvirke vores bevægelsesmønstre og fysiske tilstedeværelse i rummet
Forskningens anvendelse
Der udvikles relevant viden og retningslinjer om, hvordan man kan designe lys til at møde specifikke behov eller opnå særlige resultater. Lysdesignere udvikler dynamiske lyssætninger, der modsvarer menneskers behov for sunde, funktionelle og æstetiske lysmiljøer.
Uddannelse
Studierelateret aktivitet
Forskningsgruppen for lysdesign er knyttet til masteruddannelsen i
Lighting Design. Alle forskerne underviser og superviserer indenfor deres respektive forskningsområder. Studerende arbejder sammen med de
forskellige forskningsgrupper- og projekter på 9. og 10. semester.
Samarbejde
Forskningsgruppens målgruppe
Forskningen er relevant for belysnings- og vinduesindustrien, lysdesignere og konsulenter, kommuner og andre ejere af hospitaler, skoler, kontorer og offentlig transport.
Eksterne partnere
Tridonic, Fagerhult, Zumtobel, iGuzzini, Chromaviso, Schréder, Holscher
Design, Velux, Dovista, Albertslund Kommune, Roskilde Kommune, Københavns Kommune, Sweco, HLA Architects, ÅF Lighting, GXN, Rigshospitalet.
Nøgleprojekter
Lighting Metropolis
Målet er at gøre Greater Copenhagen til en metropolis indenfor lysforskning og lysudvikling. Interreg-projektet dækker Region Hovedstaden, Region Sjælland og Skåne.
Double dynamic lighting in office environments
Projekt med fokus på at overføre kvaliteterne ved dynamisk dagslys til kontormiljøer. I samarbejde med industrielle partnere: Tridonic, Fagerhult, Zumtobel og iGuzzini.
Lightel
Implementering af døgnrytmebelysning indenfor sundhedspleje: effekter på arbejdsmiljø og personalevelvære.

Læs om flere forskningsgrupper
På fakultetet har vi mere end 30 forskningsgrupper og -sektioner med internationalt anerkendte forskere, som arbejder inden for områderne: planlægning, digitalisering, autonome systemer, kommunikation og human touch.
