Johannes Bjerva

Johannes Bjerva er oprindeligt fra Norge, men flyttede hjemmefra allerede som 18-årig og har boet både i Sverige og i Nederlandene. Han har studeret i Stockholm, taget sin ph.d. i Groningen og været PostDoc på Københavns Universitet inden han kom til Aalborg Universitet i København. I dag er han professor i NLP, leder af sektionen i København og leder af forskningsgruppen AAU-NLP.

”Da jeg kom til Danmark efter min ph.d., føltes det på nogle måder som at komme hjem. Alligevel gik der nogle år, før jeg begyndte at tale dansk. Jeg arbejdede til at begynde med i et meget internationalt miljø, hvor hverdagssproget var engelsk.”

I 2020 blev Johannes ansat som tenure-track adjunkt på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København og på samme tidspunkt besluttede han sig for at begynde at lære dansk. For ham var det en måde at engagere sig og falde til i Danmark, hvor han nu havde bosat sig.

”Det dansktalende miljø gav mig en god anledning til at lære sproget, og det betød meget for min følelse af at høre til. Jeg oplever, at man lærer mennesker at kende på en anden og dybere måde, når man taler deres sprog. For mig har det også været en måde at engagere mig i det land, jeg har valgt at bo i. Sådan havde jeg det med nederlandsk, og sådan har jeg det med dansk. På universitetet har sproget samtidig åbnet flere muligheder for at deltage i og være med til at udvikle arbejdspladsen.”

Et nyt forskningsområde

Johannes fortæller, at han altid har været meget interesseret i sprog og halvvejs gennem sit studie blev han opmærksom på, at der fandtes et helt forskningsområde, der omhandlede automatisk analyse af sprog - Natural Language Processing (NLP), mere specifikt den gren, der kaldes Computational Linguistics ("Datalingvistik").

Da Johannes startede på AAU i 2020 fandtes der ikke NLP-forskning på AAU, men meget har ændret sig siden da.

”Mit første projekt fra Carlsbergfondet: Multilingual Modelling for Resource-Poor Languages, har haft en helt særlig betydning. Det blev et vendepunkt fra at stå alene med mit forskningsområde til at kunne opbygge den NLP-gruppe, vi har i dag med omkring tyve mennesker.”

For ham var det også strategisk at vælge AAU, så han kunne forsøge at opbygge noget helt nyt – både på uddannelsesfronten (Software) og som forskningsgruppe. I dag er det en meget hurtigt voksende gruppe med ca. 10 ph.d..-studerende indenfor NLP.

”TECH og Institut for Datalogi har haft stor betydning for, at min karriere har udviklet sig, som den har. Jeg har fået frihed til at forfølge de forskningsspørgsmål, jeg brænder for, og mulighed for at tage mere ansvar, når jeg har været klar til det.

Da jeg kom til AAU i København, var vi kun to i det, der siden er blevet til en sektion med mere end 40 medarbejdere. Jeg har altså fået mulighed for at være med til at bygge noget op, både som forsker og som leder. Samtidig har jeg oplevet konkret opbakning gennem forskningslederuddannelse, god administrativ støtte og interne initiativer som AI:X-laboratorierne.”

En ambition om at blive Europas stærkeste

Sprogmodeller (LLM’er) og generativ AI er allerede udbredt over hele samfundet. Mange er dog ikke klar over, at sprogmodeller kan påvirkes af ondsindede aktører. Johannes Bjerva leder forskningsprojektet TRUST, som er en essentiel byggesten til at sikre sådanne modeller og gøre det muligt at opdage, hvis en sprogmodel er blevet påvirket udefra.

”Vi har opbygget en stærk forskningsgruppe, og min ambition er, at vi bliver Europas stærkeste inden for NLP – med afsæt i vores særlige fokus på lingvistisk funderede tilgange til sprogmodellers sikkerhed og pålidelighed. Det er en ambition, vi skal arbejde os hen imod, men med de mennesker, vi har samlet, og den opbakning, vi får, tror jeg på, at vi har forudsætningerne.”

Karrieremenneske og familiefar 

Johannes er gift og far til tre små børn. Derfor planlægger han sin uge meget bevidst og har fokus på, hvordan han bruger sin arbejdsdag effektivt, så tiden efter arbejde kan bruges på familien.

”Det svære er, at jeg helst ikke vil gå på kompromis med nogen af delene. Men hvis jeg skal vælge, er familien det, jeg først og fremmest ikke vil gå på kompromis med. Vi har tre børn på et, tre og fem år, og når jeg kommer hjem, har de brug for mig. Jeg arbejder derfor stort set aldrig om aftenen eller i weekenden. Når børnene sover, vil jeg gerne være sammen med min kone, og helt ærligt er jeg som regel også for træt til at arbejde koncentreret.”

Derudover øver han sig i at være realistisk i de opgaver, han påtager sig og siger kun ja til dét, han ved at han kan levere. Efter at have været forælder i fem år har han accepteret, at man nogle gange er nødt til at fravælge noget, selvom det er spændende, for der er ikke tid til det hele.

”Det lykkes ikke kun gennem min egen planlægning. Jeg er meget taknemmelig for mine kollegers fleksibilitet. Nogle gange har jeg kun én ledig mødetid i den kommende uge, og så er det andre, der må tilpasse deres kalender. Det er ikke noget, jeg tager for givet.”

Og så er der perioder, hvor rollerne som professor, sektionsleder og forskningsgruppeleder fylder mere end andre og ligeledes også perioder, hvor familielivet naturligt fylder mere efter en travl periode på job. Det er der heldigvis fleksibilitet til og det giver gode muligheder for at kombinere karriere og familieliv, at der er en god work-life balance.

”Jeg er særligt taknemmelig for min kone, som er med til at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle uger tager hun et større læs derhjemme, fordi jeg har ekstra travlt. Så er det vigtigt for mig, at jeg også giver hende plads og tager mere over i ugerne efter - selvom det så betyder kortere arbejdsdage, og mindre fokus på arbejde i en kortere periode.”