AAU logo

TECH

Nyhed

Lindberg mod nye mål

Lindberg mod nye mål

Anføreren på Elektroniske Systemer, Børge Lindberg, dribler videre mod nye mål efter godt 40 år på AAU-banen. Det gør han med et stort smil og en god fornemmelse i maven

Tæller man studieårene med, har Børge Lindberg været på Aalborg Universitet i over 40 år. I perioden har han bl.a. været studerende, forsker og lektor, gruppeleder, afdelingsleder og senest stået i spidsen for Institut for Elektroniske Systemer i knap 13 år. For ham har det været en ære at være tilknyttet AAU, og alle perioder har været spændende på hver deres måde.
 

Forskning med anvendelse for øje

Børge Lindbergs forskningsområde, som han var med til at starte op sammen med kollegaen, professor Paul Dalsgaard, var talegenkendelse – et område, som Aalborg Universitet i øvrigt var kendt for ud over landets grænser.

– Det har altid ligget mig på sinde, at forskningen skulle anvendes til løsning af konkrete problemstillinger. Jeg var således med til, sammen med Jydsk Telefon, at udvikle nogle af de første talegenkendere, der blev benyttet i telefonnettet i Danmark. Vi lavede også en talegenkender i et projekt, der hed ”Indtal”, hvor man frit kunne downloade en talegenkender, som kunne bruges i en internetbrowser. Den første af sin slags i Danmark. Jeg kan huske, at jeg dengang blev ringet op af en mor, der fortalte, hvor meget det betød for hendes 16-årige datter, der var lam fra halsen og ned, at hun nu kunne sidde og chatte med veninderne selv i stedet for at have sin mor til at skrive. Det var en god dag på arbejde.

Helt tilbage i 1987 havde Børge Lindberg i øvrigt den ære, sammen med Paul Dalsgaard, at præsentere talegenkenderen for Hendes Majestæt Dronningen, da hun var på besøg på universitetet. Til stor lettelse for alle, inkl. Børge Lindberg og rektor, blev både dronningens udtale og prins Henriks rullende r’er talegenkendt med bravur, hvilket skabte omtale på forsiden af landets aviser. Der skal ikke så meget til nogle gange, konstaterer Børge Lindberg med et grin.
 

Statistisk repræsentative databaser

Forskningen i talegenkendelse indebar, at Børge Lindberg deltog i definitionen og opbygningen af databaser, som skulle være statistisk repræsentative og gøre det muligt at benytte talegenkendelse af alle dansktalende, ligesom han deltog i en lang række internationale samarbejder om databaser og kvalitetsvurdering af talegenkendere. En spændende tid som skaffede ham en stor international kontaktflade.

– Den statistiske metode, som jeg arbejdede mest med var Hidden Markov Models, som på daværende tidspunkt blev foretrukket frem for Neurale Netværk. Nu om dage er de Neurale Netværk igen blevet den dominerende metode og indgår i de fleste Machine Learning-algoritmer, funderer han.
 

Reorganisering af Elektroniske Systemer

I 2006 blev Børge Lindberg institutleder. Han havde fra begyndelsen stor fokus på organiseringen af instituttet, som på daværende tidspunkt bestod af tre afdelinger, som kørte meget selvstændigt og nærmest fremstod som tre mindre institutter.

– Forud for at institutlederstillingen blev slået op, gennemgik instituttet en proces, hvor man populært sagt diskuterede, om man (dvs. de tre afdelinger) skulle giftes eller skilles. Medarbejderne nåede frem til den konklusion, at vi skulle stå sammen. Den fælles historie og de fælles værdier var udslagsgivende.

Børge Lindbergs opgave blev således at skabe en stærkere organisering og få samlet instituttet. 

For ham er overskriften for ledelse facilitering.

– Jeg faldt over et citat af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, som Søren Pind har brugt i forordet til Forsk2025, som beskriver grundlaget for fremtidens investeringer i forskning frem til 2025: ”Hvad fremtiden angår, er opgaven ikke at forudsige den, men at muliggøre den.” Det synes jeg faktisk er meget rammende for, hvordan ledelse bør gribes an på et universitet. Ledelsens fornemste opgave et at skabe rammer og få ”ting til at ske” – og at overlade fagligheden til forskerne selv, så de med deres geniale ideer kan sørge for at vi rykker og placerer os dér, hvor vi bør placere os.
 

Instituttets fortid, nutid og fremtid

Børge Lindbergs viden om og interesse for Institut for Elektroniske Systemer taler sit tydelige sprog. Han har været med i en stor del af instituttets levetid og har også altid interesseret sig for det, der lå forud for hans indtræden i universitetsverdenen:

– I august i år præsenterede vi ”Krøniken” om instituttets næsten 50-årige historie, redigeret af professor emeritusserne Paul Dalsgaard og Jørgen Bach Andersen. Vi har grund til at være stolte af instituttets historie, som fortæller, at det har spillet en central rolle i universitetets udvikling og har formået at positionere sig som et internationalt meget anerkendt institut i nyere tid.

Blandt de største forandringer, som blev gennemført under Børge Lindbergs institutledelse, var indførelse af nye økonomimodeller internt i instituttet med en høj grad af incitamentstyret, decentral økonomi. Der var også stor fokusering på ph.d.-uddannelse, så instituttet nu har færdiguddannet omkring 500 ph.d.-kandidater i sin levetid. Instituttet begyndte tidligt at fokusere på publikationers impact, og der blev implementeret unikke virkemidler til at sikre høj grad af eksternt samarbejde og finansiering, nationalt såvel som internationalt. På det seneste er dispositionsfasen for renoveringen af instituttets laboratorier, kontorer og grupperum på Fredrik Bajers Vej 7 netop afsluttet. Planen er bl.a. at skabe et af de bedste fysiske læringsmiljøer for de studerende på AAU, når resultatet står klart i sommeren 2024.
 

Nye udfordringer hos Innovationsfonden

Den 18. december afholder instituttet en afskedsreception for Børge Lindberg, hvor kollegaer og samarbejdspartnere er inviterede, og mange gæster allerede har meldt deres ankomst. Han er ikke i tvivl om, at det bliver en vemodig dag, og at han fremover kommer til at savne sine kolleger.
– Jeg har sammen med dekanen sørget for, at min viceinstitutleder, Professor Thomas Bak, tiltrådte som konstitueret institutleder allerede 1. december, så der var mulighed for en ordentlig overdragelse af ledelsen af instituttet – og så har jeg da også lidt bedre tid til at sige farvel, inden jeg 1. januar tiltræder en stilling som Scientific Officer hos Danmarks Innovationsfond, som fremover får hovedkontor i Aarhus og lokalafdelinger i Aalborg, Odense og København.

Selvom Børge Lindberg dermed siger officielt farvel til AAU og Elektroniske Systemer, regner han ikke med, at der bliver mere tid til fodbold og golf fremover.
– Jeg ser meget frem til at begynde i min nye stilling og forventer, at det bliver rigtig spændende at prøve kræfter med noget nyt og anderledes efter alle de år på universitetet. Og det skal også nok blive godt for Elektroniske Systemer med en ny leder – det ønsker jeg i hvert fald inderligt for institut og medarbejdere.