Nyhed

Video: Virtual Reality lindrer fantomsmerter

Video: Virtual Reality lindrer fantomsmerter

Virtual Reality kan lindre oplevelsen af fantomsmerter hos mennesker, der har fået amputeret en arm eller et ben. Den nye teknologi kan snyde hjernen til at tro, at den stadig har kontakt til en manglende legemsdel. Det viser nye forsøg, der er gennemført af forskere ved Aalborg Universitet.

Hvis man får bortamputeret en hånd, en arm eller et ben – fx på grund af en ulykke eller sygdom - oplever otte ud af ti, at de efterfølgende har ondt i den del af deres krop, der ikke længere findes. Fænomenet kaldes for fantomsmerter, og selv om videnskaben endnu ikke entydigt kan forklare, hvorfor de opstår, er den mest gængse teori, at det skyldes kortlægningen af den måde, hjernen behandler den pludselige mangel på information fra de amputerede nervebaner.

”De taktile signaler de forskellige dele af kroppen bliver behandlet af hjernen og arrangeret i en slags kort,” forklarer Bo Geng, der er Postdoc ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU.

”Hvis der ikke længere kommer feedback fra et område, forsøger hjernen at omprogrammere kortet over signalopfattelsen. Det er den mest udbredte opfattelse af, hvorfor fantomsmerter opstår,” siger hun.

Hjernen skal snydes

Tidligere forsøg har vist, at det kan lindre fantomsmerter, hvis man kan snyde hjernen til at tro at den amputerede legemsdel stadig er på kroppen. Ved at sætte et spejl vinkelret op foran brystet kan man skabe illusionen om, at begge sider af kroppen er ens.

Hvis man laver samme bevægelse med begge hænder, snyder synet hjernen til at tro, at den har signal til den amputerede hånd.

Metoden virker smertelindrende for mange, og det er den tilgang, der ligger til grund for et nyt forsøg, som Bo Geng har udviklet i samarbejde med Dr. Martin Kraus og de to masterstuderende Bartal Henriksen og Ronni Nedergaard Nielsen fra Medialogi ved det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU.

Gennem spejlet

Ved at bruge Virtual Reality kan man skabe en oplevelse af at være til stede i en tredimensionel verden, hvor man kan bevæge sig rundt, gribe ud efter ting og gøre noget med dem.

”Med spejlterapien er der en masse begrænsninger, fordi du rent fysisk sidder med et spejl foran dig. Man skal lave samme bevægelse med begge hænder og hele tiden se på spejlet. Illusionen bliver nemt brudt,” forklarer Bo Geng.

”Med Virtual Reality er der meget større mulighed for at skabe en overbevisende alternativ virkelighed,” siger hun.

Med den nye metode får patienten en Virtual Reality-brille og en handske på. Samtidig bliver der sat små elektroder fast på den stump, der er tilbage efter amputationen. Ved at give små, elektriske impulser til stumpen, forsøger forskerne at genskabe følelsen af berøring i den amputerede hånd.

Forsøgspersonerne spiller forskellige spil i Virtual Reality, hvor de skal gøre samme bevægelse med begge hænder – fx gribe fat om en stang, der skal bøjes i forskellige former eller trykke på en serie af knapper.

I den virtuelle verden opleves det nu fuldstændig som om man kan bruge sin manglende hånd.

En overbevisende virkelighed

”Selv om en person, der har fået amputeret en hånd ikke længere kan se hånden, kan han eller hun i mange tilfælde stadig føle den. Det er den konflikt mellem sanserne, som hjernen måske fortolker som smerte. Med den ny metode forsøger vi at fjerne sansekonflikten ved at skabe en syntetisk visuel og taktil feedback og dermed undertrykke smerten,” siger Bo Geng.

Hendes metode blev sidste efterår afprøvet ved et klinisk eksperiment China Rehabilitation Research Centre i Beijing, hvor to ud af tre patienter fik lindret deres fantomsmerter. Den tredje oplevede at smerteanfaldene ikke kom nær så ofte.

”Der skal selvfølgelig gøres flere forsøg, men indtil videre ser resultaterne opmuntrende ud,” siger Bo Geng.

Lige nu fungerer systemet kun til personer, der har mistet en arm eller en hånd, men studerende ved AAU er i gang med at udvikle en metode, der også kan bruges til benamputerede.

 

Kontakt:

Bo Geng, PhD, Postdoc, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU: bogeng@hst.aau.dk, 9940 8798

Dr. Martin Kraus, lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi: martin@create.aau.dk

Bartal Henriksen, masterstuderende, Medialogi: bhenri12@student.aau.dk

Ronni Nedergaard Nielsen, masterstuderende, Medialogi: rnni07@student.aau.dk

Hiva Ahmadi, pressemedarbejder, AAU, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk